Spring til indhold
Kurv

Problemer med radiser – årsager og løsninger

Problemer med radiser – årsager og løsninger

Problemer med radiser – årsager og løsninger

Radiser er normalt nemme og hurtige at dyrke, men resultatet bliver ikke altid som forventet. Nogle planter udvikler flotte blade uden en ordentlig rod, mens andre radiser bliver stærke, træede eller angrebet af skadedyr. De fleste problemer skyldes tidspunktet for såning, vandingen, temperaturen eller jordens forhold. Her får du hjælp til at finde årsagen og rette op på de mest almindelige problemer med radiser.

De mest almindelige problemer med radiser

Radiser udvikler sig hurtigt, og derfor reagerer de også hurtigt på uhensigtsmæssige dyrkningsforhold. Jorden bør være løs og jævnt fugtig, og planterne skal have plads til at udvikle rødderne. Samtidig trives de bedst i køligt vejr. Lange perioder med varme kan give dårligere kvalitet og få planterne til at gå tidligt i stok.

Radiserne får blade, men ingen knolde

Store blade uden veludviklede radiser under jorden kan have flere årsager. En af de mest almindelige er, at planterne står for tæt. Når frøene spirer med meget kort afstand, konkurrerer planterne om både lys, vand og plads. Det kan hæmme udviklingen af den opsvulmede rod.

For meget kvælstof kan også fremme bladene på bekostning af roden. Radiser kræver normalt ikke kraftig gødning, især ikke hvis de dyrkes i almindelig, næringsrig havejord. Undgå derfor store mængder kvælstofrig gødning lige før såning. Tynd desuden planterne ud tidligt, så hver radise får den afstand, der anbefales for sorten.

Radiserne bliver stærke, træede eller hule

En skarp smag er en del af radisens karakter, men meget stærke, seje eller træede radiser er ofte blevet stresset under væksten. Varmt vejr og tør jord er typiske årsager. Radiser vokser bedst hurtigt og uden længere perioder med tørke.

Høsttidspunktet har også stor betydning. Lader du radiserne stå for længe, kan rødderne blive grove, svampede eller hule. Kontrollér derfor størrelsen jævnligt, når sorten nærmer sig sit forventede høsttidspunkt. Høst hellere lidt tidligt end flere uger for sent.

Radiserne går i stok og blomstrer

Når en radise går i stok, bruger planten energien på at danne blomster og frø frem for en sprød rod. Det sker især ved høje temperaturer og lange dage. Problemet ses derfor ofte, hvis radiser sås på et tidspunkt, hvor de skal udvikle sig gennem varmt sommervejr.

Så radiser i de køligere dele af vækstsæsonen, typisk forår og igen hen mod sensommer og efterår. Vil du have en længere høstperiode, er det bedre at så små portioner med jævne mellemrum end at så en stor række på én gang.

Radiserne revner

Revner opstår ofte, når jordens fugtighed ændrer sig hurtigt. Har jorden været meget tør og får den derefter store mængder vand, kan radisen vokse så hurtigt, at den sprækker. Regelmæssig vanding er derfor vigtigere end store vandmængder med lange mellemrum.

Hold jorden jævnt fugtig, særligt når rødderne begynder at svulme. Et tyndt lag organisk materiale på jordoverfladen kan hjælpe med at begrænse fordampningen i tørre perioder.

Blade med små huller

Små, talrige huller i bladene skyldes ofte jordlopper. De små biller kan hurtigt gnave i unge radiseplanter og er især generende, mens planterne er små. Et mindre angreb på etablerede planter behøver ikke ødelægge høsten, men kraftige angreb på kimplanter kan hæmme væksten betydeligt.

Insektnet eller fiberdug kan bruges som fysisk beskyttelse, hvis det lægges over bedet fra starten. Sørg for, at kanterne slutter tæt, så skadedyrene ikke kommer ind under nettet. Det hjælper desuden at holde radiserne i god vækst med passende vanding.

Orm eller gange i radiserne

Gange og larver i rødderne kan blandt andet skyldes kålfluen, hvis larver kan angribe planter i korsblomstfamilien, som radisen tilhører. Forebyggelse er lettere end at redde allerede angrebne rødder. Dæk derfor afgrøden med et fintmasket insektnet, og skift gerne voksested fra år til år frem for at dyrke radiser og andre korsblomstrede afgrøder samme sted kontinuerligt.

Sådan forebygger du problemer med radiser

Den bedste strategi er at give planterne stabile forhold fra såning til høst. Radiser har en kort udviklingstid, så selv få ugers tørke, varme eller hård konkurrence kan mærkes på resultatet.

  • Så i løs, bearbejdet jord uden store sten og hårde jordklumper, og undgå overdreven kvælstofgødning.
  • Hold jorden jævnt fugtig, men ikke konstant vandmættet, og vær særlig opmærksom i tørt vejr.
  • Tynd planterne ud i tide, beskyt unge planter mod skadedyr, og høst radiserne, mens de stadig er sprøde og saftige.

Hvis en såning mislykkes, er der ofte mulighed for at prøve igen samme sæson. Radisernes korte udviklingstid gør dem velegnede til gentagne såninger. Ved at så mindre hold med et par ugers mellemrum kan du samtidig opdage, hvilke tidspunkter der fungerer bedst i netop din have.

FAQ

Hvorfor bliver mine radiser ikke runde?

Det kan skyldes for tæt såning, kompakt jord, for meget kvælstof eller ugunstige temperaturer. Start med at tynde planterne ud og sørge for løs jord og jævn vanding. Husk også, at ikke alle sorter bliver helt runde; nogle radisesorter danner naturligt aflange rødder.

Hvorfor er mine radiser meget stærke?

Radiser kan udvikle en kraftigere og skarpere smag, hvis de vokser under varme og tørre forhold eller får lov at stå for længe. Vand regelmæssigt, dyrk dem fortrinsvis i køligere perioder, og høst, når rødderne har nået en passende størrelse for sorten.

Kan man så radiser igen efter en mislykket såning?

Ja. Radiser vokser hurtigt, så der er normalt gode muligheder for at så et nyt hold. Fjern eventuelle syge eller stærkt angrebne planter, løs jorden, og ret først op på årsagen til problemet. Hvis varmt sommervejr var årsagen, kan det være bedre at vente på køligere temperaturer.

Vil du prøve forskellige sorter, kan du se vores udvalg af radiser. Tidspunktet for såning har stor betydning for både vækst og smag, så læs også guiden om hvornår man sår radiser, før du planlægger næste hold.

Forrige indlæg Næste indlæg

Skriv en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.