Sådan dyrker du kål fra frø

De fleste kål kan enten forspires eller sås direkte på friland. Forspiring er ofte den mest sikre metode, især for begyndere. Du får bedre kontrol over temperatur, fugtighed og de unge planter, og kålplanterne kan nå at få et godt rodnet, inden de møder snegle og andre skadedyr i haven. Det præcise såtidspunkt afhænger af kålsorten, så følg altid anvisningen på frøposen.

Forspiring af kål

Så kålfrø i små potter, såbakker eller roottrainers med så- og priklejord. Placér frøene cirka 0,5-1 cm dybt, dæk dem med et tyndt lag jord, og vand forsigtigt. Jorden skal være jævnt fugtig, men ikke gennemblødt. Kål spirer normalt forholdsvis hurtigt, når temperaturen er passende. En temperatur omkring 15-20 °C fungerer godt til mange kåltyper under spiringen.

Når frøene er spiret, er rigeligt lys vigtigt. Står kimplanterne for varmt og mørkt, bliver de hurtigt lange og ranglede. Flyt derfor planterne til et lyst og gerne lidt køligere sted efter fremspiring. Har du sået flere frø tæt sammen, kan småplanterne prikles over i hver sin potte, når de har udviklet deres første rigtige blade.

Direkte såning på friland

Nogle kåltyper, især grønkål og visse hurtigvoksende sorter, kan sås direkte i haven. Vent, til jorden er blevet tilstrækkeligt lun og tjenlig. Lav en lav sårille, så frøene i den anbefalede dybde og dæk forsigtigt med jord. Hold såstedet fugtigt under spiringen. Når planterne kommer op, skal de tyndes, så hver plante får den nødvendige plads.

• Så som udgangspunkt kålfrø cirka 0,5-1 cm dybt, medmindre frøposen angiver andet.
• Hold jorden fugtig under spiringen, men undgå konstant våd jord.
• Giv småplanterne masser af lys, så de udvikler sig kompakt og kraftigt.
• Tilvæn forspirede planter gradvist til forholdene udendørs før udplantning.
• Beskyt gerne unge kålplanter med insektnet mod kålsommerfugle og andre skadedyr.

Vil du dyrke flere forskellige slags kål, er det en fordel at notere sortsnavn og sådato på planteskilte. Nogle kål udvikler sig på få måneder, mens andre bruger en stor del af vækstsæsonen. En god plan fra begyndelsen gør det lettere at give planterne den rigtige plads.

Sådan planter du kål ud

Forspirede kål skal hærdes, inden de plantes permanent i køkkenhaven. Stil dem udenfor nogle timer om dagen på et beskyttet sted, og øg gradvist tiden ude over cirka en uge. På den måde vænner planterne sig til sol, vind og skiftende temperaturer.

Plant kål i en solrig placering med en dyb, næringsrig og fugtighedsbevarende jord. Kål er generelt næringskrævende, så det er en fordel at forbedre jorden med velomsat kompost inden plantning. Sæt planterne godt fast i jorden, og vand grundigt bagefter. Undgå dog at mase jorden så hårdt, at den bliver kompakt.

Hvor stor afstand skal der være mellem kål?

Planteafstanden afhænger meget af typen. Mindre og hurtigtvoksende kål kan stå tættere end store hovedkål, rosenkål og kraftige grønkål. Omkring 30-60 cm mellem planterne er et almindeligt spænd, men nogle sorter har behov for endnu mere plads. Brug derfor altid frøposens anbefaling som udgangspunkt.

Det kan være fristende at sætte planterne tæt for at få flere kål på et lille areal, men for tæt beplantning giver konkurrence om vand, lys og næring. God afstand sørger samtidig for luft omkring bladene og gør det nemmere at kontrollere planterne for skadedyr.

Vanding og gødning under væksten

Kål vokser bedst, når vandforsyningen er stabil. Vand grundigt i tørre perioder frem for kun at fugte jordens øverste centimeter. Et lag organisk materiale omkring planterne kan hjælpe med at holde på fugten og samtidig begrænse ukrudt.

Da kål bruger en del næring på at udvikle blade, hoveder eller blomsterstande, kan der være behov for ekstra gødning i løbet af sæsonen. Behovet afhænger af jordens frugtbarhed og kålsorten. Følg doseringen på den valgte gødning, da overdreven gødskning ikke giver bedre planter.

Beskyt kål mod skadedyr

Kål tiltrækker flere skadedyr. Kålsommerfuglens larver kan hurtigt gnave store huller i bladene, mens snegle især kan være et problem for små planter. Et fintmasket insektnet over bedet er en effektiv forebyggende løsning. Nettet bør slutte tæt til jorden, så sommerfuglene ikke kan komme ind og lægge æg på bladene.

Kontrollér også jævnligt undersiden af bladene. Finder du æg eller larver, kan de fjernes tidligt, før skaderne bliver omfattende. Hold samtidig området omkring kålplanterne nogenlunde fri for ukrudt, så du lettere kan følge med i planternes udvikling.

Hvornår kan kål høstes?

Høsttidspunktet afhænger af typen og sorten. Spidskål og broccoli kan ofte høstes relativt tidligt, mens eksempelvis rosenkål kræver en længere vækstsæson. Hovedkål høstes typisk, når hovedet føles fast og har nået en passende størrelse. Broccoli skæres, mens blomsterknopperne stadig er tætte, og grønkål kan høstes blad for blad over en længere periode. Se sortens angivne udviklingstid, når du planlægger såning og høst.

FAQ

Hvornår skal man så kål?

Såtidspunktet afhænger af kåltypen og sorten. Mange sorter forspires i foråret, mens andre kan sås senere til efterårs- eller vinterhøst. Følg såperioden på frøposen, da eksempelvis blomkål, grønkål og hovedkål ikke nødvendigvis skal sås samtidig.

Hvor lang tid tager kål om at spire?

Kålfrø spirer ofte inden for cirka en uge ved gode forhold, men spiretiden kan variere med temperatur, sort og fugtighed. Hold såjorden jævnt fugtig og undgå meget lave temperaturer under selve spiringen.

Kan man dyrke kål i krukker?

Ja, flere kåltyper kan dyrkes i store krukker eller plantekasser. Vælg en rummelig beholder med drænhuller og næringsrig jord. Da jorden i krukker tørrer hurtigere ud end jorden i et bed, skal du være særligt opmærksom på regelmæssig vanding og tilførsel af næring.