Det er midt i november, og posen med tulipanløg ligger måske stadig i skuret. Mange tænker, at løgene da bare kan komme i jorden til foråret, når vejret bliver bedre. Men det er præcis den beslutning, der koster dig blomsterne.
Forårsblomstrende løg som tulipaner, narcisser, krokus, vintergækker og vibeæg er skabt til at ligge i jorden om efteråret. De skal bruge vinteren på at slå rod og på at få den kulde, der skal til, før de kan blomstre. Kommer de først i jorden i marts eller april, er det for sent – og det handler ikke bare om et par ugers forskydning.
Hvorfor skal blomsterløg i jorden om efteråret?
Et blomsterløg er en pakke af energi. Indeni ligger næste års blomst sammen med de næringsstoffer, planten skal leve af, indtil bladene kan begynde at lave mad ved hjælp af sollys. Men pakken har en svaghed: Den har ingen rødder.
Når løget kommer i jorden om efteråret, går det straks i gang med at danne rødder. Jorden er stadig lun efter sommeren, og det er lige præcis, hvad løget har brug for. Rødderne forankrer løget og begynder at optage vand og næring, længe før der er noget at se over jorden. På den måde står planten klar, når foråret kommer.
Løgene skal også have kulde. Tulipaner og de fleste narcisser blomstrer ikke, hvis de ikke har været udsat for en længere kølig periode. Kulden er ikke en pause – den er en forudsætning for, at blomsterknoppen udvikler sig. Den danske vinter leverer kulden gratis, men kun hvis løget ligger i jorden og ikke i en pose i skuret. Kulden sørger samtidig for, at løget ikke spirer for tidligt under en mild periode i januar.
Hvad sker der, hvis du venter til foråret?
Tre ting går galt på én gang.
For det første har løget ingen rødder. Når det varmes op i foråret, skyder det udelukkende ved hjælp af de kræfter, der ligger i løget selv. Det giver korte stængler, små blomster eller slet ingen blomster. Løget er simpelthen brugt op, før bladene for alvor kan bidrage. Løgene vil spire uden at slå rod – og har derefter ikke kræfter nok til at vokse videre.
For det andet vender foråret op og ned på forholdene. I marts er luften ofte lun, mens jorden stadig er kold. Det er det stik modsatte af efteråret, hvor jorden er varmere end luften. Rødderne dannes derfor langsomt, og planten er måske først klar i april, når tulipanerne normalt er færdige med at blomstre. Du ændrer plantens rytme, og resultatet bliver uforudsigeligt.
For det tredje tager løgene skade af at ligge. Over en vinter i en pose tørrer de ind, de kan mugne, og nogle spirer i mørket og bruger deres energi på det. Selv friske løg, der plantes sent, giver ofte svagere blomstring og kortere stængler. Derfor er det altid bedst at få løgene i jorden så hurtigt som muligt efter køb.
Er november for sent? Nej – tulipanerne har det faktisk bedst nu
Den ideelle periode er september til oktober, men det er ikke en skarp deadline. Så længe du kan grave i jorden, og frosten ikke har sat sig fast, kan de komme ned. I praksis betyder det, at løgene kan plantes helt frem til jul i et mildt efterår.
For tulipaner er sen plantning endda en fordel. Kold jord hæmmer svampen bag tulipanild, og derfor er november et rigtig godt tidspunkt at plante tulipanerne på. Narcisser, krokus og hyacinter har mere travlt og trives bedst med en tidlig placering, men de klarer sig stadig fint, hvis de kommer i jorden nu.
Tommelfingerreglen er, at løgene skal i jorden cirka fire uger før jorden fryser til. Er jorden allerede blevet hård, kan du plante i krukker og stille dem køligt og frostfrit. Så er løgene i gang, når vejret tillader det.
Sådan lægger du løgene – trin for trin
- Sorter løgene. De skal være faste og tunge. Bløde eller skimlede løg skal smides ud. Løg, der allerede er begyndt at spire, kan du godt plante, men de kommer typisk svagere i gang.
- Løsn jorden. Løg trives i luftig, veldrænet jord. Er din jord tung og leret, så bland kompost eller sand i. Undgå steder, hvor vandet bliver stående.
- Grav hullet i den rigtige dybde. En god tommelfingerregel er, at løget skal ned i tre gange sin egen højde. Er løget cirka 3 cm højt, skal hullet være cirka 9 cm dybt.
- Vend løget rigtigt. Spidsen skal pege opad, og rodkagen nedad.
- Plant i grupper. Løgene skal sidde med cirka tre gange deres bredde mellem sig, og de bliver flottest i grupper på 5–10 stykker. Som udgangspunkt kan du regne med cirka 20 løg pr. kvadratmeter.
- Dæk til og vand. Læg løs jord over, tryk let til, og vand igennem, hvis jorden er tør. Er der tale om en våd efterårstid, kan du springe vandingen over.
- Markér stedet. Sæt en lille pind eller et skilt, så du ved, hvor løgene ligger, når du planter stauder til foråret.
Har du mager jord, kan løgene have glæde af lidt løggødning eller modnet kompost i bunden af hullet. Brug ikke gødning med højt kvælstofindhold, da det kan fremme svamp og råd i løbet af vinteren.
Løg i krukker – hvis du er sent på den
Det er ikke for sent at plante løg i krukker, selv om november er godt i gang. Vælg en krukke, der tåler frost, og som har huller i bunden, så vandet kan løbe af. Fyld op med god pottejord blandet med lidt grus, og plant løgene i samme dybde som i bedet.
Du kan lægge løgene i lag: De største nederst, de mindste øverst. Så får du en krukke, der blomstrer fra marts til maj. Stil krukken beskyttet mod regn og sne – frost er ikke problemet, men væde kan få løgene til at rådne. Når foråret nærmer sig, kan krukken flyttes ind og drive løgene frem.
Hvad hvis løgene allerede er begyndt at spire?
Så er de ikke ubrugelige. Plant dem alligevel, men forvent, at de første år kan give kortere stængler og mindre blomster. Smid løg ud, der er bløde, rådne eller skimlede. Resten er der stadig en chance for, og næste år kommer de typisk stærkere igen.
Derfor er det værd at gøre det nu – også for bierne
Forårsløg er noget af det første, der blomstrer efter vinteren. Krokus, vintergækker og perlehyacinter giver nektar og pollen, netop når bierne vågner op fra deres vinterhi og har svært ved at finde føde. Krokus er især værdifuld, fordi den ofte er den første mad, bierne finder efter en lang vinter.
Samtidig får du farve i haven fra februar og helt frem til juni, længe før stauderne tager over. Mange løg – blandt andet narcisser, botaniske tulipaner og allium – kommer igen år efter år, hvis du lader bladene visne ned efter blomstringen, så løget kan samle kræfter.
Og så er det langt billigere end at købe buketter eller færdige potteplanter i foråret.
Husk: Sommerløg skal vente til foråret
Det er kun de forårsblomstrende løg, der skal i jorden nu. Sommerens frostfølsomme løg og knolde som georginer, gladiolus og begoniaer skal vente, til jorden er blevet varm, og frosten er ovre. De skal først i jorden i maj, når nattefrosten er slut.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man plante blomsterløg i december?
Ja, hvis jorden ikke er frossen. Løgene kan komme ned, så længe du kan grave i jorden. Jo senere de kommer i jorden, jo senere blomstrer de til foråret, men de slår stadig rod.
Kan man plante tulipanløg om foråret?
Det kan man, men det giver sjældent et godt resultat i haven. Løgene har brug for kulde og tid til at slå rod, og planter du dem i marts, når de sjældent at blomstre. Vil du have tulipaner indendørs i foråret, kan du i stedet bruge løg, der er forkølet i køleskabet, og drive dem frem i en potte.
Hvor dybt skal blomsterløg plantes?
En god tommelfingerregel er tre gange løgets højde. Et løg på 3 cm skal altså cirka 9 cm ned. Vend spidsen opad og rodkagen nedad.
Skal man vande blomsterløg efter plantning?
Ja, hvis jorden er tør. I en våd efterårstid er det ikke nødvendigt. Løgene må ikke stå i vand, da de så kan rådne.
Hvor mange løg skal man bruge pr. kvadratmeter?
Cirka 20 løg pr. kvadratmeter giver et godt resultat. Små løg som krokus kan der plantes flere af, mens store tulipanløg kan plantes mere sparsomt.
Klar til at komme i gang?
Tag posen med løg med ud i haven i weekenden, så længe jorden stadig kan graves i. Har du endnu ikke købt løg, kan du finde vores udvalg af blomsterløg, tulipaner og løgblandinger, som alle er klar til at komme i jorden nu.
God fornøjelse med efterårsarbejdet – og glæd dig til foråret.


