Grogaranti på frø og planter
Grogaranti vs. spiregaranti – hvad er forskellen?
Når du køber frø, støder du ofte på begreberne grogaranti og spirergaranti. De bruges nogle gange i flæng, men dækker i virkeligheden over tro forskellige ting. Hos os er vi bevidste om forskellen og vi vil gerne forklare den åbent.
Grogaranti - garanti for kvalitet
Grogaranti handler om frøenes kvalitet og levedygtighed. Når vi tilbyder grogaranti, betyder det, at frøene er sunde, korrekt opbevaret og egnede til dyrkning. Med andre ord: frøene har evnen til at spire, hvis de rette betingelser er til stede.
Det er her, vores ansvar som forhandler ligger.
Spiregaranti - garanti for resultatet
Spiregaranti er et løfte om, at frøene rent faktisk spirer. Problemet er, at spiring afhænger af en lang række forhold, som ligger uden for sælgerens kontrol - blandt andet såtidspunkt, jord, temperatur, vand og lys.
Selv frø af høj kvalitet vil ikke spire, hvis forholdene ikke er de rette. Derfor tilbyder vi ikke spiregaranti.
Derfor har vi valgt grogaranti
Vi kan stå inde for frøenes kvalitet, opbevaring og de vejledninger, vi giver. Det kan vi dokumentere og kontrollere. Til gengæld kan vi ikke styre, hvordan frøene bliver sået, eller hvordan de passes bagefter.
Af den grund vælger vi grogaranti frem for spiregaranti, fordi det er fagligt korrekt og ærligt.
Hvad betyder det for dig?
For dig som kunde betyder det, at du får kvalitetsfrø med dokumenteret groevne og realistiske forventninger. Du slipper for tomme løfter og får i stedet adgang til viden, vejledning og hjælp, hvis noget driller undervejs.
Vores tilgang
Vi tror på, at god information giver bedre resultater. Dyrkning er en proces, og succes handler ofte om timing, tålmodighed og de rette forhold - ikke garantier på et resultat, ingen kan styre.
Derfor kombinerer vi grogaranti med tydelige beskrivelser, dyrkningsvejledninger og personlig kundeservice.
Kort sagt
Grogaranti er en garanti for frøenes kvalitet. Spiregaranti er et løfte om et resultat. Vi vælger kvalitet, gennemsigtighed og faglighed – så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i haven 🌱
Hvad skal du gøre, hvis frøene ikke spirer?
Hvis dine frø ikke spirer, anbefaler vi, at du gennemgår følgende trin:
1. Tjek såvejledningen
Start med at sikre, at frøene er sået korrekt. Spiring afhænger blandt andet af:
- korrekt såtidspunkt
- passende temperatur
- tilstrækkelig (men ikke for meget) vanding
- den rette jordtype
- lysforhold
Små justeringer kan ofte gøre en stor forskel.
2. Giv det lidt tid
Nogle frø spirer hurtigt, mens andre kan bruge flere uger. Spiretiden varierer fra sort til sort og afhænger også af omgivelserne.
3. Kontakt os, hvis du er i tvivl
Hvis frøene stadig ikke spirer, er du altid velkommen til at kontakte os. Fortæl gerne:
- hvilket frø der er tale om
- hvornår og hvordan det er sået
- hvilke forhold frøene står under
Så kan vi hjælpe med konkrete råd og vejledning.
4. Vurdering af frøenes kvalitet
Hvis der er mistanke om, at frøene ved levering har været defekte eller for gamle, vurderer vi sagen individuelt i henhold til købeloven. I sådanne tilfælde kan der være tale om reklamation.
Vores tilgang
Vi tilbyder grogaranti, hvilket betyder, at vi står inde for frøenes kvalitet. Spiring kan vi ikke garantere, da den afhænger af dyrkningsforhold, som ligger uden for vores kontrol.
Til gengæld hjælper vi gerne med viden, erfaring og vejledning – for vi vil gerne have, at du lykkes med din dyrkning.

